Synology Disk Station Manager 2.2-0959

November 20th, 2009

dsm2-2_0959
Synology har lige udsendt en firmware-opdatering til deres NAS-serie. Der er tale om en bugfix/stabilitets-opdatering, der ikke byder på nogen nye features som sådan.

Dog er der blevet plads til et par regulære opdateringer – ikke til selve Synology’s DSM – men til et par de programmer, der er tilknyttet DSM’en. Det drejer sig om Squeezebox Server 7.4.1 (tidligere SqueezeCenter) og Synology Assistant 2.2-1063 til mac.

Det lader til, at Squeezebox Server pakken nu bliver kompileret til de respektive CPU’er Synology bruger i deres forskellige NAS’er, så sørg for at downloade den rigtige pakke. I mit tilfælde betød server-opdateringen til 7.4.1, at min Duet Controller også skulle opdateres.

Udover det har selve opdateringen fikset et par af de irriterende bugs jeg havde med DSM 2.2-0942. Først og fremmest er en bug fikset med, at Time Machine ikke kunne begrænse sine backups til den user-quota, jeg havde sat i manageren – ergo endte den med at fejle, når pladsen var opbrugt. Udover det er en bug med, at man ikke kunne overføre .dmg-filer fra en mac via SMB også fikset.

Her er en changelog (taget fra modellen CS407):

  1. Surveillance Station 3:
    • Added Visual Station VS60 support: With Visual Station, you can directly live-view the cameras managed by Surveillance Station on a TV set or LCD monitor without using a computer. View VS60 IP cameras support list here.
    • Spectators are granted to view events on Sync Playback mode.
  2. (10758) Fixed fan behavior after Disk Station going into hibernation mode.
  3. (10732) Fixed Disk Station duplicated icons issue when Time Machine is enabled on Mac computers.
  4. (10822, 10824) Enhanced *.app and *.dmg file uploading from Mac.
  5. (10927) Enhanced Mac Safari connection after changing the management UI port.
  6. (10751) Enhanced Mac Safari HTTPS connection.
  7. (10753) Enhanced Windows Mobile 2003 2nd edition browsing compatibility.
  8. (10812) Enhanced folder attributes handling when copying folders from Windows XP to Disk Station as mapped drives.
  9. (11094) Enhanced DDNS service connectivity with proxy routing.
  10. (11079) Updated built-in Internet Radio station list.

Alle firmware’s samt pakker og programmer kan hentes fra Synology’s Download Center.

Den nye firmware kan installeres på følgende modeller: RS409+, RS409RP+, RS409, DS509+, DS409+, DS409, DS209+II, DS209+, DS209, DS209j, DS109+, DS109, DS109j, DS409slim, RS408, RS408-RP, DS508, DS408, DS108j, RS407, CS407, CS407e, DS207+, DS207, DS107+, DS107 og DS107e.

AirPort 7.3.2 opdatering

July 1st, 2008

For nogle dage siden kom AirPort Utility i version 5.3.2. AirPort Utility er det program du bruger til at opdatere og opsætte en Apple router. Denne opdatering varslede, at der højst sandsynligt var en firmware-opdatering til Apple routere på vej – og ganske rigtigt, så er version 7.3.2 lige blevet frigivet. Den er kompatibel med alle nyere Apple routere (Express, Extreme, Time Capsule).

Det er ikke lige til at finde release-notes på denne firmware – Apple skriver bare, at det er et bugfix-release – men jeg kan da fortælle, at mit tidligere store problem med at DMZ’en blev ødelagt ved opdateringen til version 7.3.1, nu er blevet rettet.

Mit problem har været at version 7.3.1 introducerede Time Machine kompatibilitet med min Extreme’s AirDisk, men ødelagde DMZ‘en. Så jeg var nødsaget til at nedgradere til version 7.2.1 for at tingene overhovedet virkede. Dette er der nu rodet bod på, og alting burde – og lader indtil videre til at – virke.

Den nemmeste måde at installere firmwaren på, er ved at åbne dit AirPort Utility og vælge “Check for updates” i “File”-menuen.

AirPort Extreme opdatering

March 21st, 2008

AirPort Extreme

Så kom den opdatering til min AirPort Extreme (AE), der gør at man kan tilslutte en ekstern USB-disk – en såkaldt AirDisk, der kan bruges sammen med Time Machine. Det var selvfølgelig dejligt, men opdateringen gav mig desværre et helt andet problem.

Den nye firmware 7.3.1 ser ud til at ødelægge portforwarding’en fra AE’en videre ud på lokal-netværket, så min server ikke længere kan tilgås udefra. Det suger ret kraftigt, så jeg har været nødsaget til at nedgradere til 7.2.1 igen. Det virker som en lidt alvorlig fejl, så jeg håber snart der kommer en opdatering, der fixer det. Jeg kan heldigvis sagtens vente lidt endnu.

Jeg er i øvrigt ikke den eneste, der er stødt på problemet. Det diskuteres også i Apple’s eget forum.

Der er i øvrigt kommet en ny AirPort Express med 802.11n-netværk. Sådan en kan man jo bruge til at extende et eksisterende trådløst AE netværk. Gad vide om man så kan bruge LAN-porten på sådan en Express til at tilslutte en computer i den anden ende, eller om den LAN-port kun kan bruges til perifere enheder, såsom printere… Anyone?

Mit mediecenter: planer for 2008

January 30th, 2008

Jeg vil nu følge op på indlægget om mit mediecenter setup anno 2007. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mine planer for 2008 – hvad der skal ændres og hvad der skal tilføjes – for at det bliver et bedre mediecenter. Ikke det hele er direkte relateret til et mediecenter, men ikke desto mindre, er det taget med, da det tingene alligevel hænger sammen på kryds og tværs i ét stort hjemmenetværk.

Media setup 2008

Herover illustrerer jeg, hvad jeg har gjort mig af tanker omkring mulige forbedringer af setup’et. Igen viser de sorte stiplede linjer en kablet forbindelse mellem to enheder. Tingene i den venstre kolonne repræsenterer enhederne i “serverskabet” – de er alle kablet sammen. Tingene i højre kolonne repræsenterer stuen, hvor enhederne også er kablet sammen. Men der er ingen kabler mellem “serverskab” og stue. Mellem disse to grupper foregår kommunikationen trådløst – og sådan skal det fortsætte med at være. Vist med grå stiplede linjer, er de enheder, jeg planlægger at tilføje i løbet af 2008.

Serverskabet

I “serverskabet” vil jeg to ting. Først og fremmest skal jeg have anskaffet mig en printer – helst en laserprinter. Man kan måske sige, at en printer ikke har så meget med et mediecenter at gøre i traditionel forstand, men jeg tager mig den frihed, at anskue ordet mediecenter i en lidt bredere forstand.

Typisk er det sådan, at laserprintere er dyre at anskaffe sig, men billige i drift – det modsatte gælder for blækprintere. Da jeg ikke har brug for at printe fotos ud – noget blækprintere normalt er bedst til – så tror jeg det ender med en monokrom laserprinter, hvor den daglige brug ikke koster noget særligt – også i lyset at blækprintere åbenbart dør ufrivilligt på et tidspunkt. Planen er at den skal forbindes via USB til CS-407‘eren, der har en printserver indbygget, så alle på det trådløse netværk kan printe. Printeren skal dog også have et RJ-45 netværksstik – bare for at fremtidssikre den. Jeg har også gået med tanker om at købe printeren med indbygget trådløst netkort, men det fravælger jeg, hvis den bliver betydeligt dyrere af det. Hvorfor tilslutter du så ikke printeren til AirPort Extreme‘ns USB-port i stedet, spørger du naturligvis ;) . Svaret er, at jeg håber, at den skal bruges til noget andet, hvilket bringer mig frem til den anden ting.

Dem der har fulgt lidt med ved, at jeg planlægger at anskaffe mig en MacBook Pro – forhåbentligt inden alt for længe. Den vil så komme med styresystemet OS X Leopard, der har et backup-program ved navn Time Machine. Time Machine virker rigtigt smart – dog har programmet det problem, at det på nuværende tidspunkt kun kan lave backup på en disk, der fysisk er tilsluttet computeren eller på den nyligt frigivne Time Capsule, som kort fortalt er en AirPort Extreme med en indbygget harddisk. Der har tidligere – før Time Capsule – været snak om, at en ekstern disk tilsluttet AirPort Extreme – en såkalt AirDisk – ville kunne få samme funktionalitet som Time Capsule, så den kan fungere som et trådløst backup-drev, der automatisk tager backup af din Apple computer, når du er på hjemmenetværket. Den disk vil så gøre brug af AirPort Extreme’ns eneste USB-port. Jeg krydser fingrer for at den opdatering findes i næste version af Leopard – version 10.5.2. Problemstillingen, samt en evt. workaround omtales på macrumors.com. Igen måske ikke en mediecenteropdatering i traditionel forstand, men det er til gengæld det, der skal ske i stuen.

Stuen

Det er her, at den store mediecenter-opdatering kommer til at foregå. Den klart mest problematiske del af mit setup er min DSM-520. Da den blev indkøbt var markedet for “media players” ekstremt lille og selv den bedste afspiller, var ikke særlig god. Der er især problemer med afspilning af ISO-filer og undertekster. Jo, måske fungerer den udemærket med det medfølgende medieserver-software, man kan installere på sin Windows-computer – men ikke som UPnP-baseret netværksafspiller – og det er jo til det, den blev indkøbt. Markedet er i mellemtiden eksploderet med mange udemærkede afspillere – og heldigvis er der blandt dem nogle rigtigt fede maskiner.

Den første jeg har kigget på, er en Popcorn Hour A100 – eller rettere – jeg har ventet på, at den skulle udkomme i en udgave med trådløst netværk – kaldet A100n. Jeg har undersøgt det på mpcclub.com og de forventer, at der stadig kan gå nogle uger endnu, inden den kommer på markedet. Der er ingen grund til at gå i dybden med maskinens funktionalitet, for det har MPC Clubs Hi-Jack allerede gjort, men kort fortalt, så udover at kunne køre protokollen UPnP, så kan den også køre NFS – der er endnu bedre til at streame HD film end UPnP. Denne protokol er også lige blevet mulig at køre på min CS-407 via en patch. Udover det, så kommer Popcorn Hour A100n til at bruge den trådløse 802.11n-standard, som AirPort Extreme’n også gør, så der burde være nok fart over feltet til HD-film. Den har også HDMI – dog kun version 1.1 (nyeste er 1.3a), og så kan den decode H.264 via MKV-containeren, og afspille ISO-filer. Og det bedste af det hele er, at den bliver relativ billig!

Den næste jeg har kigget på er DViCo’s TViX M-6500A, som heller ikke er helt i handlen endnu. Derfor er det stadig lidt sparsomt med oplysninger om den. DViCo har ry for at lave kvalitetsafspillere, der ligger i den lidt dyrere ende, men det fås tilgengæld ikke bedre. M-5100SH har været kongen af markedet i et stykke tid nu (den er bare så grim!). M-6500A skulle være deres nye flagskib-afspiller, som jeg er meget spændt på at læse de første anmeldelser af inden længe – det skulle bl.a. være muligt at tilføje trådløst n-netværk til den med en USB-dongle.

En tredje mulighed – og lidt en outsider – er den spritnye ISTAR Mini som på mange måder er som Popcorn Hour. De er begge baseret på NMT Firmware og Sigma 8635-chippen – udover det så har den HDMI 1.3 – men umiddelbart ikke mulighed for at køre trådløst netværk – og det er lidt et must for mit setup. Men specifikationerne er ikke helt på plads endnu, så tingene kan nå at ændre sig.

Afslutningsvis

Medieafspiller-markedet er både forvirrende og uoverskueligt, men et godt sted at starte er MPC Club, som i sig selv kan være lidt forvirrende og uoverskuelig, men der er nogle af de rigtige kloge hoveder samlet – og de er flinke til at svare på spørgsmål – det samme gælder det lidt mindre danske forum recordere.dk. Jeg vil naturligvis holde jer opdateret med, hvad mit køb bliver, og hvad mine erfaringer om det valgte produkt bliver.