Synology Disk Station Manager 2.2-0942

Så kom næste version af Synology’s NAS-firmware på gaden. Det er en mellemstor udgivelse med masser af nye features, hvoraf jeg lige vil fremhæve et par stykker.
DLNA
Så fik Synology langt om længe DLNA-certificeret deres system – ikke bare en pseudo-certificering til PS3 og Xbox – noget konkurrenterne har haft i lang tid. Dette resulterer i at alle DLNA-certificerede medieafspillere nu kan tilgå og afspille lyd og video uden problemer. Oven i hatten har de tilføjet muligheden for, at man kan få transcoded sin musik fra FLAC, APE, OGG, AAC (.aac, .m4a, .m4b) og AIFF (.aif, .aiff) til WAV or PCM, hvilket gør at man kan få afspillet sin “lossless” musik uden tab af kvalitet, selvom de førnævnte formater ikke direkte er understøttet af medieafspilleren. Smart!
iSCSI Target
Man kan nu oprette et iSCSI Target på sin NAS. Helt simpelt vil det sige, at man kan oprette en partition på sin NAS, som man så kan tilgå fra sin computer, som om det f.eks. var en ekstern USB-harddisk. Men her er det vel at mærke en ekstern disk man kan tilgå over internettet – ligemeget hvor man befinder sig i verden.
Time Machine
En personlig favorit er, at der kommet ægte understøttelse for Time Machine, som er det backup-program, der følger med en OS X installation. Det betyder, at man kan nu kan bruge sin NAS som backup-disk over netværket. Yay!
iPhone
For det første kan man nu tilgå File Station og Photo Station fra specielle mobil-versioner ved at bruge mobil-browseren – dette gælder for de fleste mobilbrowsere. For det andet er der kommet to nye iPhone apps – DS audio og DS photo. Den første giver dig mulighed for at afspille den musik, du har lagret på din NAS, direkte på din iPhone – lige meget hvor du er! Den anden giver dig mulighed for at uploade billeder taget med din iPhone direkte til Photo Station.
Sikkerhed
Sikkerheden har denne gang fået et tiltrængt løft. Der er nu indbygget Firewall og Auto-block funcktionalitet, som kan være med til at gøre det sværere for folk at komme ind udefra. Endvidere har Synology endelig valgt at opdatere en række af de centrale systemer:
- Samba is upgraded to 3.2.8
- Apache is upgraded to 2.2.13
- PHP is upgraded to 5.2.10
- MySQL is upgraded to 5.1.34
- OpenSSH is upgraded to 4.7
- OpenSSL is upgraded to 0.9.8k
- PostgreSQL is upgraded to 8.3.7
Her kan du læse pressemeddelelsen, se feature oversigten og de fulde release notes (som er ens for alle nedenstående modeller).
Som sædvanligt er opdateringen gratis og kan hentes fra Synology’s Download Center.
Den nye firmware kan installeres på følgende modeller: RS409+, RS409RP+, RS409, DS509+, DS409+, DS409, DS209+II, DS209+, DS209, DS209j, DS109+, DS109, DS109j, DS409slim, RS408, RS408-RP, DS508, DS408, DS108j, RS407, CS407, CS407e, DS207+, DS207, DS107+, DS107 and DS107e
September 11th, 2009 at 9:31
Fin gennemgang, gamle jas!
October 21st, 2009 at 17:50
Flere nye TV understøtter DLNA og video codes (avi, divx, xvid ect.)
Er det muligt at koble TV’et direkte på netværket – så synology’en forbinder TV’et via DLNA – og herved undgå at have en popcorn hour, PS3 o.lign tilkoblet.
Det ville være fedt, hvis TV’et kunne tilgå NAS’en så man kan styre sit video/musik bibliotek med TV’ets egen fjernbetjening, og herved undgå extra boxe og betjeninger.
October 22nd, 2009 at 9:34
Jeps, det er netop ideen. F.eks. ved jeg at en del folk har succes med at få Samsungs TV til at virke over DLNA med en Synology NAS. Et eksempel på et Samsung TV med DLNA er modellen LE40B650, som kan fås for omkring 6000 herhjemme – den har et netværksstik bagpå til netop dette
October 22nd, 2009 at 16:16
Fedt det var lige det svar jeg har søgt længe efter
November 2nd, 2009 at 16:02
Vi har lige nøjagtig et Samsung tv med netstik og DLNA og en Synology NAS (DS207+.) Efter opgradering til seneste Synolgy DSM kan vi nu afspille div. medie-filer direkte fra NAS’en! Jeg har dog problemer med de “mac”-agtige formater som aac (iTunes) og m4v som Handshake helst ripper i, så jeg er lidt nysgerrig efter det der med at kunne få “transcoded sin musik fra FLAC, APE, OGG, AAC (.aac, .m4a, .m4b) og AIFF (.aif, .aiff) til WAV or PCM”. Kan du oplyse lidt mere om dette?
mvh og på forhånd tak!
Henrik Verup (Lise’s mand)
November 2nd, 2009 at 16:32
Hej Henrik,
Ja, det kan jeg sagtens. Under menupunktet “Media Server” i Management-panelet på din NAS, burde du efter opgraderingen til den nye firmware, have fået muligheden for at slå funktionen “Enable transcoders” til (jeg ved ikke helt, hvad punktet hedder, hvis du kører med dansk). Derefter burde du kunne tilvælge, at den skal transcode din AAC-musik – dvs. at den skal tage din musik og streame den som et andet format – i dette tilfælde et format, som der er større chancer for at dit mediecenter/TV kan afspille.
Det skal lige siges, at jeg er ret sikker på, at den ikke kan transcode DRM-beskyttet AAC – kun uden, men har ikke kunne teste det, da jeg ikke ejer musik med DRM – dvs. alt musik købt på iTunes siden omkring 1. marts i år, burde kunne afspilles.
Håber det hjalp. Hils Lise
November 5th, 2009 at 22:49
Hej
Jeg har lige købt en Synology DS209 men har besvær med at tilgå File Station via web. Jeg kan tilgå Nassen via ftp fra internettet og jeg mener at jeg i routeren(linksys) laver port forwarder (5000) korrekt til nassen.
Kender du nogle gode tips til at få systemet opsat så nassen kan tilgås fra nettet.
mvh
Jan
November 6th, 2009 at 11:04
Hej Jan,
Det er selvfølgeligt lidt svært for mig, at sige noget konkret om din opsætning, men jeg vil da foreslå dig at køre en portscanner på din router for at se, om du rent faktsik har åbent for port 5000. Prøv f.eks. http://www.t1shopper.com/tools/port-scanner/ og indtast din IP og port 5000 og tryk “Scan port”.
Håber det kan hjælpe dig lidt…
December 6th, 2009 at 22:32
Hej Jan
Der er mange steder man ikke kan tilgå sin NAS via port 5000, mange firma netværk og andre netværk også. I “gamle” firmware kunne man ikke ændre port 5000 i synology’en men det kan man i dag. Så et godt alternativ er port 8080 den kan man bruge fra de fleste steder, du ændre det ved og logge klikke options, har lagt et billede her http://spolten.dk/photo/photo_one.php?dir=4f6666656e6c69672f737570706f7274&name=706f7274383038302e4a5047 hvis det er til nogen hjælp
vh
jacob
May 3rd, 2010 at 19:41
Kære kloge hoveder !
Har i et bud på hvordan jeg får gemt (kabel) TV udsendelser på min Synology 209, for derefter at se det på PC eller mit TV(uden netstik)?.
Jeg har en Slingbox Pro (med TV tuner) tilknyttet mit netværk, men mener ikke selv at den kan indgå i en “gemme” funktion til harddisk.
Har i et bud på hvordan jeg kommer i gang fra bunden af ?
Hilsen Rudi
May 4th, 2010 at 10:17
@Rudi,
Jeg har TV via luften (DVB-T) og en Elgato TV Tuner og optager via EyeTV (i fuld HD) ned i en folder på min Mac Mini, men det kunne også være mod et share på min NAS DS207+. Mon ikke også en TerraTec tv-tuner kunne gøre det samme mod en PC/Linux/NAS. Din Slingbox pro kan ikke streame fra et NAS-drev, vel? Jeg ville derfor kigge på Western Digital Live TV, som jeg positivt ved direkte kan streame EyeTV (Elgato) optagelser til et TV via HDMI. Det er en sød lille velfungerende box, der også kan streame fra Internettet, med en ok fjernbetjening og til en pris på ca. kr. 900,-. Jeg ved dog ikke om WD Live TV kan streame en optagelse, der er igang (tidsforskudt).
May 8th, 2010 at 20:23
Hej Henrik
Tak for dit svar.
Nej, jeg tror ikke at min Slingbox kan streame fra en NAS, men den kan til gengæld fra en harddiskoptager, men en sådan en har jeg ikke planer om at købe. Men måske der er nogle Slingbox ejere der kender nogle “cowboytricks”?
Jeg prøver med en tv tuner og en streamer.
hilsen Rudi