Popbox

January 5th, 2010


Så skal jeg ellers love for, at der igen sker noget spændende på medieafspiller-området. Jeg har i længere tid ventet på at Popcorn Hour C-200 skulle modne, så jeg kunne få erstattet min aldrende iStar Mini – der dog stadig løser opgaven tilfredsstillende – med en ny afspiller. Jeg er især interesseret i en med en bedre brugerflade, der f.eks. understøtter video-covers til mine film.

Mine damer og herrer… jeg giver jer den nye Popbox fra Syabas – de samme folk, som også står bag Popcorn Hour-maskinerne. Det betyder først og fremmest, at man får en medieafspiller, der kan klare stort set alle tænkelige formater og forbindelses-protokoller. Derudover får man et en afspiller med en helt ny brugerflade lavet i Flash, der kan hente covers og info om film fra IMDb. Den kommer også med muligheden for, at man kan installere brugerudviklede apps på den – lidt ligesom iPhone/iPod Touch – og meget meget mere…

Popbox forventes at komme til at koste ca. 129$ og komme på markedet til marts.

Se specs og billeder fra UI’en på DeviceGuru og Engadget