Sydamerika
February 17th, 2008
Så er vi hjemme igen og lad mig starte med at sige, at det med garanti ikke er sidste gang, at vi besøger Sydamerika! Det var en rigtig god tur – dog ikke uden en del problematiske hændelser…
Jeg lagde traditionen tro ud med at være rigtig febersyg dagen inden vi skulle afsted, hvilket jeg forsatte med at være 2-3 dage ind i ferien – og tro mig; 13 timer i et metalrør, 11.000 km over jorden med høj feber og genbrugsluft, kan altså IKKE anbefales (har jeg nu prøvet 2 gange!).
Anyway, vi lægger ud i Kastrup Lufthavn, hvor vi hurtigt kommer frem til checkin-skranken. Den er i dagens anledning befolket af to blæste brunetter, der lader til at være i praktik sammen, og som jeg begge mistænker for at være i overhængende fare for at kunne drukne i regnvejr. Vi står hjælpeløse og ser på, at de to blikdåser sender den ene af vores kufferter afsted uden at sætte et tag på. De farer begge rundt som høns uden hoveder, men prøver at forsikre os om, at de nok skal sørge for, at kufferten kommer med flyet – eller som den ene pige udtrykker det: “Lad os håbe på det bedste”. WTF!!?? Vi sætter os i flyet med bange anelser…
Vi lander i Buenos Aires med bange anelser… Vi venter på vores kuffert… og venter… og venter… den dukker selvfølgelig aldrig op. Perfekt! Vi udfylder en formular for mistet baggage og kører til vores hotel, hvilket må antages at være et af de absolut lækreste hoteller i hele Sydamerika – Alvear Palace Hotel. Jeg er nu så syg, at jeg må tilbringe næsten et døgn på vores hotelværelse, hvilket heldigvis havde et boblebadekar med fladskærm for enden og indbygget fjernbetjening i væggen.
Fra Buenos Aires tager vi til Iguazu, hvor vi bor på et hotel i regnskoven og ser de legendariske Iguazu-vandfald, det utrolige dyre- og planteliv, samt ikke mindst oplever varmen og luftfugtigheden i regnskoven. Fantastisk! Herfra går turen tilbage til Buenos Aires, som er en kanon by – et sted jeg meget gerne vil besøge igen. Den har en slags sydeuropæisk ambience og bærer meget præg af kolonitiden. Fed by!
Efter 5 dage er tiden kommet til at skulle ombord på krydstogtsskibet Silver Wind – og efter en ihærdig indsats med mobilopkald fra regnskoven til både Kastrup og Buenos Aires og en heltemodig indsats fra conciergen på Alvear Palace Hotel, ankommer vores kuffert til Buenos Aires et par timer før krydstogtskibet lægger fra kaj. Så kunne mine underbukser sgu heller ikke vendes flere gange! 
Så går tiden ellers med at ligge ved poolen på skibet og bestille drinks og mad ad libitum og spille kort i skyggen, når det bliver for varmt i middagssolen. Nu er det så desværre Janne’s tur til at blive syg, men hun kæmper dog bravt med at få det bedste ud af situationen, selvom hun har det rigtigt skidt til tider. Skibet seljer op langs Brasilien, og vi tager bl.a. på udflugt til Paraty Islands, hvor vi snorkler fra en båd og ligger lidt på stranden.
Turen varer i 8 dage og ender i Rio de Janeiro, som igen kun kan betegnes som en helt fantastisk by med den mest utrolige belligenhed, man kan forestille sig en by kan have – midt mellem småbjerge, havbugter og sandstrande – og med en dejlig afslappet stemning. Man kan naturligvis ikke besøge Rio uden at se Corcovado – også en ret overvældende oplevelse.
Turen hjem forløb planmæssigt, dog med et ophold på 7 timer i Milano – et nødvendigt onde, da ferien jo blev planlagt 2-3 uger før afgang. Vi har naturligvis oplevet meget, meget mere, men jeg gider ikke skrive mere og det her burde give et indtryk af vores farverige tur til Sydamerika – et sted vi vender tilbage til.
