Popbox

January 5th, 2010


Så skal jeg ellers love for, at der igen sker noget spændende på medieafspiller-området. Jeg har i længere tid ventet på at Popcorn Hour C-200 skulle modne, så jeg kunne få erstattet min aldrende iStar Mini – der dog stadig løser opgaven tilfredsstillende – med en ny afspiller. Jeg er især interesseret i en med en bedre brugerflade, der f.eks. understøtter video-covers til mine film.

Mine damer og herrer… jeg giver jer den nye Popbox fra Syabas – de samme folk, som også står bag Popcorn Hour-maskinerne. Det betyder først og fremmest, at man får en medieafspiller, der kan klare stort set alle tænkelige formater og forbindelses-protokoller. Derudover får man et en afspiller med en helt ny brugerflade lavet i Flash, der kan hente covers og info om film fra IMDb. Den kommer også med muligheden for, at man kan installere brugerudviklede apps på den – lidt ligesom iPhone/iPod Touch – og meget meget mere…

Popbox forventes at komme til at koste ca. 129$ og komme på markedet til marts.

Se specs og billeder fra UI’en på DeviceGuru og Engadget

Synology Disk Station Manager 2.2-0959

November 20th, 2009

dsm2-2_0959
Synology har lige udsendt en firmware-opdatering til deres NAS-serie. Der er tale om en bugfix/stabilitets-opdatering, der ikke byder på nogen nye features som sådan.

Dog er der blevet plads til et par regulære opdateringer – ikke til selve Synology’s DSM – men til et par de programmer, der er tilknyttet DSM’en. Det drejer sig om Squeezebox Server 7.4.1 (tidligere SqueezeCenter) og Synology Assistant 2.2-1063 til mac.

Det lader til, at Squeezebox Server pakken nu bliver kompileret til de respektive CPU’er Synology bruger i deres forskellige NAS’er, så sørg for at downloade den rigtige pakke. I mit tilfælde betød server-opdateringen til 7.4.1, at min Duet Controller også skulle opdateres.

Udover det har selve opdateringen fikset et par af de irriterende bugs jeg havde med DSM 2.2-0942. Først og fremmest er en bug fikset med, at Time Machine ikke kunne begrænse sine backups til den user-quota, jeg havde sat i manageren – ergo endte den med at fejle, når pladsen var opbrugt. Udover det er en bug med, at man ikke kunne overføre .dmg-filer fra en mac via SMB også fikset.

Her er en changelog (taget fra modellen CS407):

  1. Surveillance Station 3:
    • Added Visual Station VS60 support: With Visual Station, you can directly live-view the cameras managed by Surveillance Station on a TV set or LCD monitor without using a computer. View VS60 IP cameras support list here.
    • Spectators are granted to view events on Sync Playback mode.
  2. (10758) Fixed fan behavior after Disk Station going into hibernation mode.
  3. (10732) Fixed Disk Station duplicated icons issue when Time Machine is enabled on Mac computers.
  4. (10822, 10824) Enhanced *.app and *.dmg file uploading from Mac.
  5. (10927) Enhanced Mac Safari connection after changing the management UI port.
  6. (10751) Enhanced Mac Safari HTTPS connection.
  7. (10753) Enhanced Windows Mobile 2003 2nd edition browsing compatibility.
  8. (10812) Enhanced folder attributes handling when copying folders from Windows XP to Disk Station as mapped drives.
  9. (11094) Enhanced DDNS service connectivity with proxy routing.
  10. (11079) Updated built-in Internet Radio station list.

Alle firmware’s samt pakker og programmer kan hentes fra Synology’s Download Center.

Den nye firmware kan installeres på følgende modeller: RS409+, RS409RP+, RS409, DS509+, DS409+, DS409, DS209+II, DS209+, DS209, DS209j, DS109+, DS109, DS109j, DS409slim, RS408, RS408-RP, DS508, DS408, DS108j, RS407, CS407, CS407e, DS207+, DS207, DS107+, DS107 og DS107e.

Synology Disk Station Manager 2.2-0942

September 7th, 2009

dsm_2-2

Så kom næste version af Synology’s NAS-firmware på gaden. Det er en mellemstor udgivelse med masser af nye features, hvoraf jeg lige vil fremhæve et par stykker.

DLNA

Så fik Synology langt om længe DLNA-certificeret deres system – ikke bare en pseudo-certificering til PS3 og Xbox – noget konkurrenterne har haft i lang tid. Dette resulterer i at alle DLNA-certificerede medieafspillere nu kan tilgå og afspille lyd og video uden problemer. Oven i hatten har de tilføjet muligheden for, at man kan få transcoded sin musik fra FLAC, APE, OGG, AAC (.aac, .m4a, .m4b) og AIFF (.aif, .aiff) til WAV or PCM, hvilket gør at man kan få afspillet sin “lossless” musik uden tab af kvalitet, selvom de førnævnte formater ikke direkte er understøttet af medieafspilleren. Smart!

iSCSI Target

Man kan nu oprette et iSCSI Target på sin NAS. Helt simpelt vil det sige, at man kan oprette en partition på sin NAS, som man så kan tilgå fra sin computer, som om det f.eks. var en ekstern USB-harddisk. Men her er det vel at mærke en ekstern disk man kan tilgå over internettet – ligemeget hvor man befinder sig i verden.

Time Machine

En personlig favorit er, at der kommet ægte understøttelse for Time Machine, som er det backup-program, der følger med en OS X installation. Det betyder, at man kan nu kan bruge sin NAS som backup-disk over netværket. Yay!

iPhone

For det første kan man nu tilgå File Station og Photo Station fra specielle mobil-versioner ved at bruge mobil-browseren – dette gælder for de fleste mobilbrowsere. For det andet er der kommet to nye iPhone apps – DS audio og DS photo. Den første giver dig mulighed for at afspille den musik, du har lagret på din NAS, direkte på din iPhone – lige meget hvor du er! Den anden giver dig mulighed for at uploade billeder taget med din iPhone direkte til Photo Station.

Sikkerhed

Sikkerheden har denne gang fået et tiltrængt løft. Der er nu indbygget Firewall og Auto-block funcktionalitet, som kan være med til at gøre det sværere for folk at komme ind udefra. Endvidere har Synology endelig valgt at opdatere en række af de centrale systemer:

  • Samba is upgraded to 3.2.8
  • Apache is upgraded to 2.2.13
  • PHP is upgraded to 5.2.10
  • MySQL is upgraded to 5.1.34
  • OpenSSH is upgraded to 4.7
  • OpenSSL is upgraded to 0.9.8k
  • PostgreSQL is upgraded to 8.3.7

Her kan du læse pressemeddelelsen, se feature oversigten og de fulde release notes (som er ens for alle nedenstående modeller).

Som sædvanligt er opdateringen gratis og kan hentes fra Synology’s Download Center.

Den nye firmware kan installeres på følgende modeller: RS409+, RS409RP+, RS409, DS509+, DS409+, DS409, DS209+II, DS209+, DS209, DS209j, DS109+, DS109, DS109j, DS409slim, RS408, RS408-RP, DS508, DS408, DS108j, RS407, CS407, CS407e, DS207+, DS207, DS107+, DS107 and DS107e

NAS-nedbrud…

July 10th, 2009

diskfailure

Som nogle ganske få nok har bemærket, så har denne hjemmeside ikke været tilgængelig den sidste uges tid. Årsagen var at en af mine diske pludselig blev smidt ud af RAID‘et. Det gjorde, at jeg valgte at lukke ned for NAS’en for en sikkerheds skyld. Den kører – som nævnt i tidligere indlæg – RAID 5, så der var ingen data-tab ved nedbrudet, da RAID 5 ved brug af 4 diske netop kan tåle at en disk står af – hvorved den kører i såkaldt “degraded mode” – den kan dog ikke tåle, hvis to pludselig står af samtidigt – heraf nedlukningen.

Jeg hev den ud og testede den med Disk Utility, som hurtigt meldte fejl på disken. Jeg prøvede at overskrive hele disken med nuller og smide den tilbage i NAS’en. Stadig fejl. Prøvede at overskrive den med nuller igen. Denne gang kunne dette ikke engang gennemføres. Godt så…

Disken blev derfor sendt tilbage til BJ Trading, som var relativt hurtige til at sende den tilbage – uden dog at give nogen som helst forklaring på, hvordan disken kom til at virke igen, selvom de lovede at melde tilbage. Men ja, det var den samme disk jeg fik retur – æv – havde håbet på en bytter.

Det lader dog til, at den virker nu og er derfor blevet reintroduceret til RAID’et, hvor den har gennemgået nogle lange S.M.A.R.T. tests uden at kny. Jeg vil dog holde et vågent øje med den i nærmeste fremtid.

Lidt surfing i Synology’s forum ledte mig frem til et emne om et problem ved x07 modellerne – eller nærmere ved kvaliteten af SATA-kablerne i maskinen. Den gode nyhed er, at Synology – kvit og frit – sender nogle nye og bedre kabler til brugere med gentagne problemer af denne slags. Så hvis disken hopper ud af RAID’et igen, vil jeg kontakte Synology.

Popcorn Hour C-200

June 18th, 2009

popcornhour_c-200

Den 16. juni frigav Syabas specifikationerne på, hvad må siges at være det første rigtige bud på en andengenerations NMT. Den kommer bl.a. med LCD-display på fronten, Gigabit Ethernet, RF fjernbetjening, trådløst N-netværk (skal tilkøbes) samt muligheden for at tilføje et Blu-ray drev, så den – udover at kunne spille stort set alle tænkelige formater over netværket eller fra den interne harddisk (som dog også skal tilkøbes) – nu kan bruges som Blu-ray afspiller. Dette gør maskinen til stort set den eneste afspiller, man har brug for for at kunne se film! Og alt sammen til noget, der ligner 300US$.

Se de tekniske specifikationer til Popcorn Hour C-200.